Fra den 1. juli 2025 vil priserne på vores TV-pakker stige. Prisstigningen skyldes ændringer i lovgivningen, som medfører øgede betalinger til rettighedsorganisationerne Copydan og Koda.
Folketinget har vedtaget, at der fremover skal lægges moms på rettighedsbetalinger til kunstnere. Hidtil har disse betalinger været momsfritaget, men den nye regel betyder en stigning på 25 % i vores betalinger til Copydan og Koda.
Det får direkte indflydelse på vores omkostninger og dermed også priserne på TV-pakkerne.
Nye priser fra 1. juli 2025:
• Lille pakke: 234 kr./md. (Prisstigning: 15 kr./md.)
• Mellem pakke: 446 kr./md. (Prisstigning: 17 kr./md.)
• Stor pakke: 708 kr./md. (Prisstigning: 19 kr./md.)
På trods af prisstigningen, leverer HAS stadig nogle af landets billigste priser på TV-pakker
Om Copydan/Verdens TV
Copydan/Verdens TV er en non-profit forening, der administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske TV- og radiokanaler.
Du kan læse mere på https://www.copydan-verdenstv.dk/antenneforening/
